• Facebook Social Icon

Følg os på Facebook

DANMARKS LÆRERFORENING

SKOLE OG FORÆLDRE

LANDSNETVÆRKET AF FOLKEKIRKELIGE SKOLETJENESTER

2016

Hvad skal vi med skolen?

 

Hvad skal vi med skolen? Det er et rigtig godt spørgsmål.

Alligevel stiller vi det alt for lidt. Faktisk bliver det som oftest først stillet, når man står med en fornemmelse af, at det skulle være stillet for længst.

Alle har prøvet at gå i skole og alle har en mening om, hvad det vil sige; alle vil gerne tale med. Og sådan skal det være.  

Men hvor skal vi begynde? Hvilke byggesten mener vi, at skolen skal bidrage med for at udvikle menneskeligt råstof i tråd med gældende formål for folkeskolen?

 

Et klogt menneske har engang sagt, at dét at undervise, er at vise underet. Det kan lyde højstemt, men i virkeligheden handler det bare om, at lægge noget frem, som børnene kan undre sig over; at løfte det op og ud, så børnene får lyst til at beskæftige sig med dét, vi gerne vil vise dem. Og sidst, men ikke mindst, at følge denne undren til dørs. Men det er som om, vi trænger til at blive mindet om, at forstand og krop ikke kan gøre det alene; at mennesket også er ånd og støv (og ingen abekat, som Grundtvig formulerede det) – og at hverken forstand, krop, ånd eller støv er ´redskaber’, men menneskeliv. Ikke alt er målbart og det væsentlige tager tid om at bundfælde sig.

Det er helt naturligt, at børn (og unge, selvom de giver udtryk for noget andet), benytter sig af mimesis, når de lærer. De efterligner og tilegner sig viden gennem den inspiration og motivation, de finder i deres omgivelser og dét, der lægges frem for dem. Derfor kan vi som undervisere ikke udvise gejst, interesse og faglig nysgerrighed nok. Det er her undervisningen begynder og her vi skal turde vedkende os den kolosale betydning, vi har for hvordan børn bliver til - både som elever og mennesker.

Refleksion og fordybelse er ikke umiddelbart synlige tegn på vækst, men gøder det menneskelige råstof. Kedsomhed og langsomhed har ofte været roden til nye tanker, opfindsomhed og kreative indfald. Den langsomhed og kedsomhed til at tænke over og komme ind i kernen af fag og praksis, har først og fremmest lærerne brug for. Men hvornår har de sidst haft mulighed for at spørge: Hvorfor underviser jeg? Hvorfor er mit fag vigtigt at give videre? Hvordan virker min pædagogiske praksis?

Med den stadig stigende reduktion af undervisningen til metode er den slags spørgsmål slet ikke påtrængende. For så har andre jo allerede tænkt det for én. Og hvad så med det berømte ‘ejerskab’ til de ting der foregår i skolen. Hvem har så det?

Please reload

Udvalgte blogindlæg

Er det overflødigt at spørge ”Hvad skal vi med skolen”, når skolens formål allerede er fastlagt af Folketinget?

April 14, 2016

1/1
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square