• Facebook Social Icon

Følg os på Facebook

DANMARKS LÆRERFORENING

SKOLE OG FORÆLDRE

LANDSNETVÆRKET AF FOLKEKIRKELIGE SKOLETJENESTER

2016

Åben skole - en invitation til lokal dialog?

 

 

Skolereformens element om Åben skole kan ses som en videreudvikling af tankerne om skolen som lokalt kulturcenter fra slutningen af 1980-erne – nu dog mere eksplicit rettet mod selve skolens undervisning, hvor tanken er, at eleverne skal mere ud i virkeligheden og virkeligheden mere ind i skolen. Som sådan har en lang række kommuner rundt om i landet allerede etableret digitale portaler med inspiration for sådanne aktiviteter, fx ”Skolen i virkeligheden”, som anvendes af flere kommuner.

Et element som Åben skole kan på set og vis være udmærket, så skolens undervisning ikke finder sted i en osteklokke uden relation til det virkelige hverdagsliv, men det pålægger også forvalterne af skolens virke lige fra lærerne over skolelederne og forældrebestyrelserne til skoleforvaltningerne et øget ansvar i forhold til opstilling af kriterier for, hvem der kan samarbejdes med og ikke mindst om hvad?

Er det fx i orden, at skolen samarbejde med den lokale fodboldklub om en idrætsmæssig aktivitet, hvis det primære formål for fodboldklubben er at hverve nye medlemmer? Med en lokal Handels- & Håndværkerforening, en fagforening eller en partiforening, hvis deres primære formål er at fremme særlige politiske synspunkter? Eller med den lokale folkekirke, hvis dens primære formål er, at få flere til at komme til gudstjeneste? Næppe nogen af delene, da formålet for et samarbejde med eksterne partnere i skolens undervisning må være fagligt funderet. Også samarbejder i regi af den åbne skole, skal understøtte de faglige og dannelsesmæssige mål, der er med skolens virke. Og ikke andet. Derfor bør der fra skolens side og i kombination med den principielle åbenhed være en lokal skærpet kritisk opmærksomhed på de dagsordener samarbejdspartnerne tager med ind i samarbejdet, så hverken elever eller forældre på deres vegne bevidst eller ubevidst krænkes heraf.

 

Modsat bør der ikke være begrænsninger i forhold til den forsamlingshus-tanke, der også ligge i elementer om den Åbne skole, da den er demokratisk og folkeligt funderet. Her er det snarere et spørgsmål om, hvorvidt skolen er parat til for alvor at indgå i en åben dialog med sit eget folkelige bagland om, hvad det egentlig er, man lokalt vil med skolen? I en sådan folkelig debat kan hver især fra lokale håndværksmestre over diverse funktionærer til kulturarbejdere uden hensyn til skolens formål fremføre deres synspunkter på skolen, som de vil, da det netop er skolens formål eller tolkninger heraf, der her er til debat. Og så må de professionelle omkring skolen indgå i debatten på deres vilkår og efterfølgende forvalte eventuelle politiske beslutninger i forlængelse heraf.

Please reload

Udvalgte blogindlæg

Er det overflødigt at spørge ”Hvad skal vi med skolen”, når skolens formål allerede er fastlagt af Folketinget?

April 14, 2016

1/1
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square