• Facebook Social Icon

Følg os på Facebook

DANMARKS LÆRERFORENING

SKOLE OG FORÆLDRE

LANDSNETVÆRKET AF FOLKEKIRKELIGE SKOLETJENESTER

2016

Er det overflødigt at spørge ”Hvad skal vi med skolen”, når skolens formål allerede er fastlagt af Folketinget?

 

Nej - debatten er vigtigere end nogensinde. Borgere i alle lokalsamfund inviteres til at holde øje med, om alle skoler fx kan leve op til formålsparagraffens stk. 3: "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

 

Et virke, der er "præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati" skal man kunne genkende overalt i skolen. I klasseværelserne, i lærernes samarbejde med hinanden og med ledelsen, i lærernes og ledelsens samarbejde med de enkelte forældre, i Skolebestyrelsen, og i Skolebestyrelsens samarbejde med kommunen.

 

Folkeskolens udvikling har i mange år været drevet af, at lærere og ledere har sammenholdt samfundets krav med de behov, de har kunnet se hos eleverne. Der har været tale om et samspil mellem politiske beslutninger og professionelle vurderinger, bl.a. begrundet i de behov lærere og ledere har set hos elever og forældre på den enkelte skole.

 

Denne arbejdsform har gjort, at skolerne faktisk har haft et virke, som har levet op til formålsparagraffen.

Men hvorfor så holde øje med skolerne?

 

Fordi den seneste reform af skolen paradoksalt nok vanskeliggør, at skolerne kan leve op til folkeskolens formål.

 

Et af målene for reformen er, at ”Alle elever skal blive så dygtige de kan". Det mål har altid været indlysende for lærere - for det er jo derfor, der undervises. Men lærernes praksis ændres imidlertid i høj grad, når de faglige mål risikerer at blive mere styrende for lærernes arbejde, end behovet hos elever og forældre.

 

”Det skaber utilsigtede effekter som tjeklisteadfærd, for stort fokus på lavthængende frugter,” siger Marie Østergaard Møller, fra analyseinstituttet KORA fx til Politiken 14. april. Hun har sammen med kollegaer analyseret, hvad målstyring gør ved velfærdssamfundet – herunder skolen - og konstaterer, at de professionelle tvinges ind i en uheldig praksis, som tilsidesætter svage borgere/elever til fordel for de indsatser, som lettere giver gode målinger.

 

Praksis ændres i klasseværelset, hvis lærere er nødt til at gå efter de lavthængende frugter og satse på de elever, der hurtigt leverer gode resultater.

 

Praksis ændres i samarbejdet mellem skole og hjem, når målene er fastlagt på forhånd. Reformens succes bliver nemlig ikke målt på, om skolen har et virke som er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eller på om der samarbejdes med forældrene om arbejdet. Nej, succes måles på, om eleverne klarer sig godt i de nationale test i læsning og regning. (Via ”Implementeringssekretariatet” i Finans- og Undervisningsministeriet)

 

Praksis ændres i ledelsens samarbejde med lærerne, for kommunerne har fået en bunden opgave, som skoleledelserne forventes at implementere. Det giver ringe eller ingen plads til professionelle overvejelser baseret på behovene hos de elever som er i den enkelte skole.

 

Praksis ændres naturligvis også i samarbejdet mellem skolebestyrelserne og kommunen når dagsordenen er sat på forhånd.

 

Det er vigtigt at holde øje med praksis i skolen – for der kommer en anden slags borgere ud af en skole, som har et snævert "læringsfokus" end en skole, hvis virke er "præget åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

 

Derfor er spørgsmålet ”Hvad skal vi med skolen” – et rigtigt godt spørgsmål at stille.

 

 

 

 

 

 

Please reload

Udvalgte blogindlæg

Er det overflødigt at spørge ”Hvad skal vi med skolen”, når skolens formål allerede er fastlagt af Folketinget?

April 14, 2016

1/1
Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square