• Facebook Social Icon

Følg os på Facebook

DANMARKS LÆRERFORENING

SKOLE OG FORÆLDRE

LANDSNETVÆRKET AF FOLKEKIRKELIGE SKOLETJENESTER

2016

Vejledning i brug af samtalekort
 

Den konkrete brug af samtalekortene kan tage forskellige former. I dette afsnit beskrives en af måderne, hvor samtalerne afvikles i et antal runder, som afhænger af, hvor mange deltagere der indgår i samtalen. En af deltagerne agerer ordstyrer for processen. Det optimale vil være at lade folk tænke og diskutere, til de finder opgaven fuldt belyst, men det kan selvfølgelig være nødvendigt at sætte en tidsbegrænsning på de enkelte runder.

 

1. runde:

Hver deltager får et sæt samtalekort og skal blandt de forskellige udsagn på kortene prioritere hvilke fem, der er vigtigst for, at vi får den bedst mulige skole.

 

2. runde:

  1. Deltagerne sætter sig sammen to og to og præsenterer på skift deres prioriteringer. Hver deltager præsenterer kun teksten på ét kort ad gangen, hvorefter det bliver modpartens tur.

  2. Efter præsentation af alle ti kort er opgaven at få prioriteret de fem vigtigste af de ti, så der igen opstår en liste på fem. Som udgangspunkt kan man evt. vælge at prioritere de kort, som begge har med, hvis der er nogen. Alternativt kan man blot på skift prøve at overbevise sin modpart om prioriteringen ét kort ad gangen.

 

3. runde:

Når de forskellige grupper er færdige med deres prioriteringer, sætter grupperne sig igen sammen to og to, så der nu er fire personer i hver gruppe samt to prioriteringslister. Igen er opgaven at få kogt listen af prioriteringer ned til fem, hvilket forløber efter sammen model som i anden runde.

Alt efter antallet af deltagere i samtalen kan denne fordobling af gruppestørrelserne fortsætte til der kun er to grupper tilbage.

 

Sidste runde:

Når man er nede på to grupper, som hver især har prioriteret udsagnene på deres kort, tages sidste runde i plenum, hvor de to grupper på skrift præsenterer et af deres kort, mens gruppen til sidst diskuterer sig frem til en samlet prioriteringsliste med udsagn fra fem kort.

 

Denne prioritering fungerer i det følgende som gruppens bud på, hvad skolen skal gøre godt for.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Vejledning i konkretisering af kortenes indhold

Ordene på samtalekortene har en abstraktionsgrad, så de kan tolkes og vinkles i mange forskellige retninger. Derfor vil der, for at få etableret en fælles forståelse i gruppen af, hvad prioriteringerne dækker over, være brug for en konkretisering af de enkelte korts indhold og betydning.

Der vælges igen en ordstyrer til at lede samtalen.

 

1. fase:

  1. Alle deltagere vælger det samme kort og skriver i stikordsform på et stykke papir, hvordan de forstår indholdet af kortets udsagn.   

  2. Når alle har skrevet, tages en runde, hvor hver deltager fortæller og begrunder sin forståelse af kortets indhold. De øvrige deltagere må hverken spørge eller kommentere på præsentationen men gerne notere spørgsmål.

  3. Når alle har præsenteret deres forståelse af kortets udsagn, kan der frit stilles opklarende spørgsmål til dem, hvortil man har noteret spørgsmål. MEN det er på nuværende tidspunkt IKKE tilladt at kommentere på modpartens udlægning eller argumentere imod. Opgaven er, at alle i gruppen skal forsøge at sætte sig ind i, hvordan hver enkelt forstår indholdet af det kort, der behandles.

  4. Når spørgerunden er til ende, er opgaven, at gruppen skal finde en forståelse af kortets indhold, som alle kan stå inde for. Her er opgaven altså at formulere en samlet forståelse eller en række forskellige aspekter ved kortets udsagn, som alle finder relevante og vigtige for skolen at arbejde med.

  5. De endelige formuleringer skrives ned og gemmes.

 

2. fase:

De øvrige fire kort behandles på samme måde.

 

 

 

Operationalisering af gruppens prioriteringer

Når indholdet af alle gruppens fem kort er blevet konkretiseret i en form, så alle mener at være

enige, er næste skridt, at få ideerne struktureret og organiseret. Det kan håndteres ved at køre

indholdet af hver enkelt kort gennem en ”maskine” med hv-ord:

 

  • Hvad skal der til ude på skolen for at få realiseret de ideer, gruppen har talt om i relation til de enkelte kort?

  • Hvem formidler ideerne til de lokale skoler?

  • Hvordan formidles ideerne til de lokale skoler?

  • Hvornår på året er det bedst at henvende sig til skolerne med de frembragte ideer?

  • Hvordan får man debatten om ideerne sat i gang ude på de lokale skoler?

  • Hvad kan hver af gruppens medlemmer aktivt bidrage med til inspiration for de lokale skoler?

  • Hvilke økonomiske og menneskelige ressourcer skal der til for at få realiseret ideerne?

  • Hvilke af skolens fag relaterer ideerne til?

  • Hvilke tidsmæssige rammer vil være ønskelige for en realisering af ideerne?

  • Hvilke forudsætninger skal lærerne være i besiddelse for at realisere projektet?

  • Hvilke lokale aktører uden for skolen kan bidrage til projektets realisering og hvordan?

  • Hvilke emner skal eleverne beskæftige sig med for at fremme ideerne og hvordan?

  • Hvilke metoder eller principper skal lærerne arbejde efter for at fremme en realisering af ideerne?

  • Osv.